Markedsføring

Toppen af Danmark

“Toppen af Danmark” er en fælles markedsføringsplatform, der dækker det geografiske område: Hjørring og Frederikshavn kommuner.

Markedsføringsindsatserne koncentreres om kystbyerne, herunder Skagen og Løkken via en hjemmeside og på de sociale medier: Facebook og Instagram. Indsatsen er forankret hos Turismeudvikling Hjørring i samarbejde med Turisthus Nord.

Som en del af brandingindsatsen sendes der et månedligt nyhedsbrev til cirka 3.300 abonnenter.

På de internationale markeder arbejdes der tæt sammen med VisitDenmark og VisitNordjylland.

Nyt design på www.toppenafdanamrk.dk

Hjemmesiden, som er på 3 sprog, er nu online i et nyt moderne design og på en teknisk opdateret platform.

På det danske marked arbejder vi primært med egne indsatser, herunder video-fortællinger på de sociale medier og sekundært med ”Elsker Danmark” kampagnen. Til at løfte opgaven med at markedsføre “Toppen af Danmark” på de sociale medier, har vi fået hjælp af det Århusianske bureau “Campfire”. Du kan læse mere om deres indsats på deres hjemmeside.

Turismeudvikling Hjørring, 17. oktober 2019