Vækst i det Nordjyske Campingerhverv

Nordjysk Camping Netværksmøde på Nordsøen Oceanarium

Den 26. september 2018 var der indkaldt til netværksmøde i forbindelse med projektet: Vækst i det Nordjyske Campingerhverv. Fokus på netværksmødet var virksomheds DNA og differentiering. Campingerhvervet er en hjørnesten for turismen i Hjørring Kommune og Nordjylland, det er derfor vigtigt at erhvervet har gode vilkår med støtte til relevante tiltag og opkvalificering. Netværket er også med til at samle campingpladserne til erfaringsdeling og samarbejde på kryds af pladser.

Program den 26. september på Nordsøen Oceanarium

Velkomst, tilbageblik og planer for forløbet
Martin Storgaard, Vækst Jammerbugt

Cafedialog om nye temabaseret arbejdsgrupper
-Autocampere
-Cykelturisme
-Salg/ejerskifte

Dialog – nye tiltag i det nordjyske campingerhverv
Helle Nysted Andersen, Seismonaut

Inspirationsoplæg om at arbejde udviklingsorienteret med virksomhedens DNA
Helle Nysted Andersen, Seismonaut

Speakers Corner
Hans Sørensen, Svinkløv Camping

DNA workshop: Redskaber, der bringer os tættere på at kunne differentiere vores produkt
Helle Nysted Andersen, Seismonaut

Opsamling
Martin Storgaard, Vækst Jammerbugt

Mødet startede ud med cafedialog omkring tre emner som campingejerne selv har identificeret som vigtige for deres virksomhed. De tre emner er autocampere, cykelturisme og salg/ejerskifte. Det blev besluttet at nedsætte frivillige arbejdsgrupper for hver af de tre emner, som vil mødes i løbet af året for at arbejde på problemstillingerne. Derefter blev der diskuteret nye tiltag i campingerhvervet, f.eks. fremtidens søgemaskiner og bookingprocesser.

Næste punkt var virksomheds DNA og hvordan campingpladser kan differentiere sig fra hinanden. Hans Sørensen fra Svinkløv Camping fortalte om hvordan han bruger humor og naturen, til at frembringe god stemning og sætte et personligt præg på hans plads. Efterfølgende arbejdede campingpladserne hver især på at identificere deres eget virksomheds DNA.

Arrangementskalender 2018/2019

Som det første netværksmøde efter endt campingsæson blev der uddelt ny arrangementskalender med kommende tiltag for netværksmedlemmerne. De forskellige workshops er selv udpeget som relevante af campingerhvervet og vil løbe uden for højsæson 2018/2019.

Turismeudvikling Hjørring, 26. september, 2018