Blokhus-Løkken destinationsudviklingsprojekt

Samarbejde med University College Nordjylland i Hjørring

I forbindelse med destinationsudviklingsprojektet Blokhus-Løkken har Turismeudvikling Hjørring påbegyndt et samarbejde med University College Nordjylland i Hjørring, så de studerende kommer til at arbejde case-relateret med udvalgte problemstillinger i destinationsprojektet.

Natur- og kulturformidlere fra UCN har derfor arbejdet med udviklingen af Blokhus-Løkken Wind Festival.

I uge 12 i perioden den 19. – 23. marts arbejdede cirka 40 engagerede studerende med udfordringen, om hvordan Wind Festivalen kan udvikle sig til en international event og tiltrække nye målgrupper.

 

NaKU studerende fra UCN arbejder caseorienteret med udviklingen af Blokhus-Løkken Wind Festival

Fredag den 23. marts præsenterede ca. 40 studerende fra UCN’s Natur og kulturformidlings linje resultaterne fra ugens case-udfordringer under en konference på skolen i Hjørring.

Herefter indgik styregruppen aftale med flere studerende om et samarbejde, og 12 studerende deltog som frivillige ved Blokhus-Løkken Wind Festival den 19. – 20. maj 2018.

Turismeudvikling Hjørring, 18. december, 2017