Blokhus-Løkken destinationsudviklingsprojekt

Blokhus-Løkken Shuttle Bus

I forbindelse med destinationsudviklingsprojektet Blokhus-Løkken, blev der i projektets spor 2, fysisk infrastruktur, nedsat en arbejdsgruppe vedrørende udviklingen af en beach shuttle langs Vestkysten mellem Blokhus-Løkken med stop på stranden ved Grønhøj og Saltum.

Turismeudvikling Hjørring har stået for projektet i samarbejde med initiativtageren Andreas Hove og Vækst Jammerbugt, i forbindelse med Blokhus-Løkkens udpegelse til destinationsområde med særligt vækstpotentiale.

Shuttle bussen var første gang ude at køre den 15 kilometer lange rute den 14. juli 2018. Udover at forbedre forbindelsen mellem Blokhus-Løkken, har det også gjort det muligt for Andreas Hove at formidle viden om kyststrækningen til passagererne under turen.

Andreas Hove har tidligere søgt om tilladelse til en shuttle bus langs stranden, men først nu med støtte fra Turismeudvikling Hjørring er ideen blevet til en realitet. Belægningsprocenten var omkring 60% i de tre uger bussen kørte, og der er allerede nu planer om at shuttle bussen kommer til at køre igen til sommeren 2019.

Nedenunder kan ses en video af Blokhus-Løkken Shuttle Bus:

Turismeudvikling Hjørring, 4. august, 2018