Datadrevet turisme i Nordjylland

Hack the Outdoors

I løbet af to intensive dage er der arbejdet med, hvordan man kan bruge data til at komme frem til innovative løsninger i forskellige turismeprodukter. I løbet af dette Hackathon, blev der arbejdet med 6 forskellige cases, fra forskellige centrale turismeaktører fra hele region Nordjylland.

Til Hackathonet som blev afviklet på Aalborg Universitet den 3-4. november 2017, blev der arbejdet intensivt med hvordan åbne data og andre datakilder muliggør nye tjenester, muligheder og forretningssager til at forbedre udendørs turisme i Nordjylland.
Alle deltagere arbejdede sammen med lokale interessenter, der inspirerede til at arbejde med emner som mad, kulturarv, vandreruter, destinationsudvikling og andre spændende turismeudfordringer.

Turismeudvikling Hjørring repræsenterede Hjørring og Jammerbugt kommuner til hackathonet, og præsenterede en tværkommunal problemstilling: Hvordan kan man ved hjælp af åbne data forbedre den aktive families ophold på Blokhus/Løkken destinationen?

 

Vindergruppen blev Heritage Hunt

Til Hack the Outdoors i Aalborg blev vindergruppen “Heritage Hunt”, som var en gruppe af studerende fra både AAU, University College samt Århus Universitet. Gruppen præsenterede et Augmented Reality koncept til Turismeudvikling Hjørrings destinations-udfordring, og blev samlede vindere af konkurrencen bl.a. på baggrund af at deres ide kan udvikles og spredes til et større geografisk område af landet.

 

Turismeudvikling Hjørrings turisme-problemstilling blev efterfølgende udråbt som vinder af konkurrencen, da gruppen “Heritage Hunt” blev kåret til vindere af konkurrencen.

Der er efterfølgende planlagt en co-creation workshop i Aalborg, som skal underbygge det videre arbejde med de datadrevne løsninger, som er sat i gang efter dette Hackathon i Aalborg.

Tilmelding

Oh no...This form doesn't exist. Head back to the manage forms page and select a different form.